Børnehuset Den Grønne Kile: At lytte bag adfærden
Samtaler i børnehøjde gav medarbejderne en enkel ramme for at få børns egne perspektiver frem og bruge dem til konkrete justeringer i hverdagen.
Når der er noget, de voksne endnu ikke har hørt
I Børnehuset Den Grønne Kile i Lejre Kommune arbejder medarbejderne systematisk med børneperspektivet. Samtaler i børnehøjde blev blandt andet taget i brug i situationer, hvor et barn havde svært ved at finde sig til rette i fællesskabet, og hvor de voksne oplevede, at de allerede havde prøvet forskellige greb.
Spørgsmålet blev derfor ikke kun: Hvad kan vi ellers gøre? Men også: Hvad er det, barnet prøver at fortælle os, som vi endnu ikke har hørt?
Med billedkortene og den enkle samtaleramme kunne den voksne sætte tempoet ned, være nysgerrig og lade barnets egne associationer og fortællinger føre samtalen.
Et værktøj, medarbejderne kunne tage direkte i brug
Værktøjet blev taget frem, når der opstod en konkret anledning til at blive klogere på et barns perspektiv.
Både uddannede pædagoger og unge medhjælpere brugte det. Ifølge Heidi Hesse, leder i Børnehuset Den Grønne Kile, gjorde den korte kørevejledning det let at komme i gang, og medarbejderne fik værdifulde samtaler ud af det.
Når et uventet svar åbner noget nyt
I en af samtalerne fortalte et barn, at det sted, hun var allermest glad for i børnehaven, var badeværelset.
Det var ikke et svar, de voksne havde forventet. Men ved at blive i barnets fortælling og spørge videre blev det tydeligt, at stedet var forbundet med oplevelsen af at blive mødt af en voksen, der gav sig tid og lyttede.
Pointen var ikke badeværelset i sig selv. Det væsentlige var, at barnet pegede på noget betydningsfuldt, som de voksne næppe selv ville have spurgt ind til.
Fra barnets fortælling til de voksnes perspektivskifte
Samtalerne blev ikke brugt til at finde en forklaring inde i barnet. De gav i stedet medarbejderne anledning til at se på deres egen forståelse af situationen.
Heidi beskriver, hvordan værktøjet hjælper de voksne til at stille sig et andet sted i forhold til barnet og blive nysgerrige på intentionerne bag det, de ser.
Det flytter fokus fra spørgsmålet “Hvordan får vi barnet til at gøre noget andet?” til også at spørge: “Hvad fortæller barnets oplevelse os om den sammenhæng, barnet indgår i?”
Fra én samtale til små ændringer i fællesskabet
Det interessante sker også efter samtalen.
Når medarbejderne får øje på noget, der er vigtigt for ét barn, kan det blive afsæt for en lille prøvehandling. Det kan eksempelvis være at afprøve en anden måde at holde samling på eller justere noget i læringsmiljøet og derefter se, hvad der sker.
På den måde bliver den individuelle samtale ikke stående som viden om ét barn. Barnets perspektiv kan føre til ændringer, som også skaber bedre deltagelsesmuligheder for andre børn.
Barnet for bordenden i samtalen
“I samtalen er det barnet for bordenden.”
Det betyder ikke, at ansvaret bliver lagt over på barnet. Den voksne rammesætter samtalen, og bagefter er det fortsat de voksne, der har ansvaret for at bruge det, de har hørt, og overveje, om praksis eller rammerne omkring barnet skal justeres.
Om Samtaler i børnehøjde
Samtaler i børnehøjde er et fysisk dialogværktøj, der hjælper voksne med at skabe en åben og nysgerrig samtale med børn og unge.
Billedkort, spørgsmål og en enkel proces giver barnet noget konkret at tage udgangspunkt i og den voksne en ramme for at lytte og følge barnets spor.
Se Samtaler i børnehøjde →Vil I se, hvordan Samtaler i børnehøjde kan bruges hos jer?
Jeg viser gerne værktøjet og taler med jer om, hvordan det kan passe ind i jeres praksis.
Skriv til mig