Et skræddersyet strategispil til at optimere kundeoplevelsen
I en branche, hvor tradition ofte er i fokus, skiller 360 Law Firm sig ud som et advokatfirma, der søger nye måder til at give en unik kundeoplevelse. Et skræddersyet strategispil fra Facilitate hjalp dem med et italesætte viden og optimere deres kunders oplevelser.
Gamification sætter dialogen fri
360 Law Firm har som mål at levere branchens bedste kundeoplevelse og tog i den forbindelse kontakt til Facilitate.
Udgangspunktet var, at de skulle bruge et værktøj til at arbejde med virksomhedens servicekoncept på deres team-dag. Det skulle hjælpe med at sætte dialogen fri, og åbne for latent viden og idéer blandt medarbejderne til at skabe sublime kunderoplevelser. Vigtigst af alt skulle det kunne inddrage alle ansatte ligeværdigt, fra garvede advokater og ledere til nyuddannede jurister og derved åbne døren for nye idéer og perspektiver.
“Gode kundeoplevelser kommer ikke af sig selv! Derfor havde vi brug for at facilitere gode og inspirerende dialoger blandt alle 360 Law Firms medarbejdere. Det skræddersyede strategispil var super godt og åbnede op for alle de gode idéer og mundede ud i en konkret handlingsplan – gamification det kan noget. “
Mette Gade, CEO i 360 Law Firm
Et centralt skridt i samarbejdet mellem 360 Law Firm og Facilitate var beslutningen om at udvikle et skræddersyet værktøj, der kunne imødekomme de unikke behov og krav, som advokatfirmaet stod over for. Mens Facilitates øvrige værktøjer er skabt til at passe ind i mange forskellige organisationer, var der her talt om et specialdesignet spil, der inkorporerede 360 Law Firms præcise udfordringer og behov. Prototypen blev udviklet inden for en måned, og med få tilretninger kunne produktionen starte.
Indbygget facilitator hjælper jer til konkrete handlingsplaner
Ligesom i Facilitates øvrige værktøjer, er der i designet indtænkt en facilitator, hvilket hjalp 360 Law Firm med at komme et skridt dybere i samtalen og i sidste ende formulere en række konkrete handlingsplaner, der kan hjælpe dem videre i deres strategiske arbejde med at skabe sublime kundeoplevelser.
360 Law Firm fik et værktøj som bryder med de typiske mødeformater, og som gennem kreativitet og gamification, kan hjælpe firmaet med at inddrage og italesætte viden på tværs af firmaet, og det er derfor et effektivt værktøj til at skabe ejerskab for strategien.
“Det var en succes, der hjalp os i gang med vores fælles jagt på de interne og eksterne muligheder vi har for at løfte samarbejdet med vores kunder.”
Mette Gade, CEO i 360 Law Firm
Har du også brug for noget udover det sædvanlige?
Står du også overfor at skulle implementere en strategi og har brug for lidt mere end et standard plug’n’play værktøj, så kontakt os for en samtale om dine behov, og hør hvordan vi kan hjælpe.
Om 360 Law Firm
360 Law Firm er et moderne “full service” advokatfirma, med kunder i hele Europa. Firmaet kombinerer tradition og innovation og bruger ofte kreative og nytænkende metoder til at forstå kundernes behov til bunds og derved levere skræddersyet juridisk rådgivning.
Mette Gade, CEO i 360 Law Firm