Hvad er Design Thinking?

Design thinking er en metode til at løse komplekse problemer på en kreativ og struktureret måde. Man fokuserer på at forstå brugerens behov og finder innovative løsninger på deres problemer. Det er en fleksibel proces, hvor man justerer og forbedrer sin tilgang baseret på feedback og resultater fra tidligere forsøg og afprøvninger.

Ved at anvende Design Thinking baseres beslutninger på, hvad fremtidige kunder og brugere reelt ønsker, frem for historiske data eller fornemmelser. Metoden består af fem udviklingsfaser og er opbygget som en proces, hvor man dynamisk bevæger sig frem og tilbage mellem faserne, indtil man opnår et brugbart og præcist resultat.

Metoden kan integreres i langt de fleste processer  i virksomheder og organisationer af alle typer og størrelser med målbare resultater til følge. Med små, men virkningsfulde Design Thinking-værktøjer kan man opnå positive resultater på kort tid.

Læs mere om, hvordan vi hos Facilitate bruger Design Thinking til at udvikle ledelsesværktøjer.

De 5 faser i Design Thinking

1. Empathize (empati): Første fase handler om at forstå problemet fra brugerens perspektiv. Ved at interviewe og observere brugere kan man opnå en dybere forståelse af deres behov og ønsker.

2. Define (definer): I anden fase defineres problemet ud fra de observationer og data, der blev indsamlet i første fase. Her opstilles en klar problemformulering, som skal guide resten af processen.

3. Ideate (idéudvikling): I denne fase begynder kreativiteten at blomstre, og man genererer idéer til løsninger. Her bruges forskellige metoder til at tænke ud af boksen og komme med nye og innovative løsninger.

4. Prototype (prototypning): Fjerde fase handler om at skabe prototyper af løsningen, som kan testes og videreudvikles. Her bruges forskellige materialer og teknikker til at visualisere og afprøve ideerne.

5. Test (test): Endelig testes prototyperne i den virkelige verden. Brugerne inddrages igen, og feedbacken bruges til at forfine og forbedre løsningen.

Faktaboks:

Design Thinking har sin oprindelse i det amerikanske designbureau, IDEO. Som pionerer inden for brugercentreret design, har de med succes anvendt Design Thinking i mange årtier. Metoden tager udgangspunkt i designerens værktøjskasse og bruger forskellige elementer til at skabe innovative løsninger.

  • Metoden fokuserer på at forstå brugerne og deres behov og inddrage dem i designprocessen.
  • Design thinking-processen består af fem faser: Empathize, Define, Ideate, Prototype og og Test.
  • Visuelle og taktile elementer som billeder, skitser og modeller benyttes ofte i design thinking-processen for at åbne op for dialog og kvalificering af ideer og viden.
  • Design thinking er anvendelig i mange forskellige sammenhænge, fra produktudvikling til organisationsudvikling og serviceinnovation.
  • Design thinking tager udgangspunkt i en iterativ proces, hvor der tages hensyn til feedback og justeringer løbende i processen.
  • Design thinking kan med fordel anvendes i tværfaglige team med repræsentanter fra forskellige områder for at sikre en bred forståelse og tilgang til problemet.
  • Design thinking er blevet populært i virksomheder, organisationer og institutioner over hele verden, da metoden kan hjælpe med at skabe innovativ og brugercentreret udvikling.

“To create meaningful innovations, you need to know your users and care about their lives.”

– Tim Brown, the CEO and president of IDEO

Sådan kan Design Thinking bruges til at forbedre mødekulturen

Design Thinking kan bruges til at forbedre mødekulturen ved at tage udgangspunkt i brugerne, altså de personer der deltager i møderne. Første skridt er at undersøge og forstå, hvad der fungerer og ikke fungerer i de nuværende møder.

På baggrund af disse observationer kan man herefter idéudvikle og teste nye mødeformater og metoder, der tager hensyn til brugernes behov og ønsker. Det kan fx være at introducere visuelle elementer, som kan gøre mødet mere interaktivt og engagerende, eller at ændre på mødestrukturen for at sikre mere tid til diskussion og refleksion.

Når man har testet og evalueret de nye mødeformater, kan man implementere dem i organisationen og følge op på, om de har haft den ønskede effekt på mødekulturen. Design thinking kan dermed være en effektiv og inddragende tilgang til at skabe mere effektive og meningsfulde møder i virksomheder og organisationer.

Læs mere om, hvordan Facilitate mødespillet kan hjælpe jer med en kreativ og innovativ proces, hvor I sammen med brugerne – mødedeltagerne – udvikler nye mødeformater

Eksempler på hvordan danske virksomheder og offentlige organisationer bruger Design Thinking

Tre eksempler på danske virksomheder, der anvender design thinking:

  • LEGO: LEGO har brugt design thinking til at udvikle nye produkter og forbedre deres eksisterende produkter. De har også brugt metoden til at udvikle nye måder at interagere med deres kunder på fx ved at skabe en mere engagerende og interaktiv oplevelse i deres butikker og på deres hjemmeside.
  • Novo Nordisk: Novo Nordisk anvender design thinking til at forstå patienternes behov og udvikle nye behandlingsformer og produkter, der er mere tilpasset deres livsstil og behov. De bruger også metoden til at forbedre deres interne processer og samarbejde på tværs af afdelinger.
  • Hay: Hay er en designvirksomhed, der producerer møbler, belysning og tilbehør. De bruger design thinking i deres designproces for at skabe produkter, der er både funktionelle og æstetisk tiltalende. De involverer også brugere i deres designproces ved at teste prototyper og præsentere deres produkter på messer og udstillinger, hvor de kan få feedback fra potentielle kunder.

 

To eksempler på danske offentlige organisationer, der bruger Design Thinking:

  • Københavns Kommune: Københavns Kommune har brugt design thinking i deres arbejde med at udvikle og forbedre byens offentlige rum. De har bl.a. benyttet en brugercentreret tilgang til at udvikle nye løsninger til byrummene, hvor de har inddraget borgere og brugere i designprocessen gennem workshops og co-creation-sessions. Resultatet har været flere innovative og bæredygtige løsninger, såsom bycykler og nye grønne områder i byen.
  • Aarhus Kommune: Aarhus Kommune har også benyttet design thinking i deres arbejde med at forbedre byens offentlige rum og til at skabe bedre løsninger for borgerne. De har fx brugt en design thinking-tilgang til at udvikle en ny digital løsning til byens parkeringsområder, hvor de har inddraget borgere og interessenter i hele designprocessen for at sikre, at løsningen opfylder deres behov og ønsker. Løsningen blev en stor succes og har været med til at gøre parkering i Aarhus mere bekvemt og tilgængeligt.

Få en gratis dialogøvelse til 1:1 samtaler, når du tilmelder dig vores nyhedsbrev