Da Sara Hedegaard Jensen tiltrådte som teamleder i PPR, stod hun over for sin første runde MUS-samtaler med en stor og fagligt bred medarbejdergruppe. Hun havde brug for en tilgang, der kunne skabe en fælles og meningsfuld ramme for samtalerne. Valget faldt på dialogværktøjet ‘Medarbejdersamtale om arbejdsglæde’.

Samtalerne blev gennemført som klassiske MUS-samtaler med en varighed på omkring en time. Formen var genkendelig, men oplevelsen blev anderledes. For Sara blev det hurtigt tydeligt, at dialogværktøjet skabte en struktur, som gjorde en reel forskel i samtalerne.

En fælles ramme med plads til forskellighed

En af de vigtigste erfaringer var, at samtalerne blev mere ligeværdige. Værktøjet gav en fælles ramme, som ikke var afhængig af, hvor godt hun kendte den enkelte i forvejen.

“Dialogværktøjet skabte et ens udgangspunkt for alle samtalerne. Alle medarbejdere blev inviteret ind i den samme ramme, samtidig med at der var plads til, at samtalerne kunne bevæge sig i forskellige retninger.”

Alle medarbejdere fik dermed samme mulighed for at komme til orde, og samtalerne fik en ensartet kvalitet på tværs af organisationen.

Samtidig gav et fokus på arbejdsglæde en tydelig retning. I stedet for at tage udgangspunkt i faste spørgsmål eller skemaer, tog samtalen afsæt i, hvad der skaber glæde i arbejdet og hvad der står i vejen.

“Udgangspunktet i værktøjet er arbejdsglæde. Hvad hjælper den på vej, og hvad kan trække fra? Det gør det lettere at tale om både det, der fungerer, og det, der kalder på opmærksomhed, på en konstruktiv og fremadrettet måde.”

Samtaler der giver indsigt og retning

Billederne i værktøjet viste sig at være en vigtig nøgle til at åbne samtalen. De gav medarbejderne et konkret afsæt for at sætte ord på deres oplevelser og gav samtidig Sara en hurtig fornemmelse af, hvad der var vigtigt for den enkelte.

“Jeg fik meget tidligt i samtalen en fornemmelse af, hvad der er på spil hos den enkelte medarbejder. Det er meget hjælpsomt, som leder, så man kan lade det, der er vigtigt for medarbejderen få plads i samtalen.”

Ofte blev billederne brugt til både at pege på det, der fungerer godt, og det, der kræver opmærksomhed. Det skabte en balanceret samtale, hvor der var plads til nuancer.

For Sara fungerede samtalerne samtidig som en tydelig temperaturmåling, både i forhold til den enkelte medarbejder og organisationen som helhed. Når mange samtaler gennemføres i samme format, bliver det lettere at få øje på mønstre og fælles temaer.

“Jeg fik en rigtig god fornemmelse af, hvordan medarbejderne har det, hvad der motiverer dem, og hvor jeg skal være opmærksom, også på tværs af medarbejdergruppen.”

En anden vigtig erfaring var, hvor lidt forberedelse der egentlig var nødvendig. Hverken hun selv eller medarbejderne behøvede at forberede sig i klassisk forstand. Samtalen opstod i rummet. Det gav plads til nærvær og gjorde det muligt at følge det, der faktisk fyldte, fremfor det, der på forhånd var planlagt.

Kvalitet i samtalen og noget at handle på

Medarbejdernes reaktioner på at bruge dialogværktøjet har været gennemgående positive. Flere gav udtryk for, at samtalerne blev anderledes end forventet og mere relevante. Samtalerne blev ikke bare noget, der skulle overstås, men en reel mulighed for at tale om det, der betyder noget i arbejdslivet.

“Det bliver kvalitetstid og opbyggeligt i relationen mellem leder og medarbejder.”

Samtidig gjorde værktøjet det lettere at samle op på samtalerne og få omsat dem til noget konkret. Der blev skabt et fælles afsæt for aftaler og opfølgning, som både leder og medarbejder kunne handle videre på.

For Sara står det tilbage som en enkel og brugbar måde at arbejde med MUS på. Et redskab, der både skaber struktur og giver plads til det væsentlige.

“Det er et virkelig rart og nemt redskab til at gennemføre en god og konstruktiv MUS-samtale. Samtidig hjælper det både medarbejder og leder med at holde fokus på det væsentlige i samtalen.”

Derfor er hun heller ikke i tvivl om, at hun vil bruge det igen.