Sjov og effektiv kickstart af gruppearbejde på DTU
En studiegruppe på DTU har brugt mødespillet ‘Optimér de faste møder’ til opstart af samarbejdet om deres fagprojekt på 4. semester. Spillet hjalp med at skabe en tryg stemning, åben forventningsafstemning og tydelige aftaler om gruppens samarbejde.
Ligeværdig og tryg forventningsafstemning
Gruppearbejde kan være en svær disciplin, og samtidig fylder gruppearbejde meget del på de fleste uddannelser. Derfor valgte en gruppe studerende på DTU at kickstarte deres gruppearbejde om fagprojektet på 4. semester på en lidt anderledes måde. Ved at bruge mødespillet ‘Optimér de faste møder’ fik de på en sjov og effektiv måde sat nogle gode rammer for deres kommende samarbejde. Studiegruppen fortæller:
“Mødespillet var en god måde at komme ind på mange aspekter i en forventningsafstemning, som man ikke ellers var kommet ind på. Og spillet tog os i hånden igennem processen, så man ikke var i tvivl om, hvad man skulle gøre.”
Mødespillet hjalp også med at sikre en ligeværdig dialog, hvor alle blev hørt: “Det var en god måde at få hele gruppen til at føle sig tryg og fortælle hinanden om vores forventninger, og vi fik en god gruppedynamik ud af det.”
Et godt fundament med klare aftaler om mødestruktur og arbejdsplaner
Mødespillet giver inspiration til at holde gode møder og inspirer til at gruppen indgår klare aftaler om fx samarbejdsform, mødefrekvens, dagsordner, rollefordeling osv. Det hjælper de studerende med at få et fælles sprog og tydelige aftaler om samarbejdet:
“Vi fik et rigtig godt fundament med en arbejdsplan og en mødestruktur, og man fik en god forståelse af de andre i gruppen og deres forventninger,” fortæller studiegruppen og fortsætter, “det er bedre at have et projekt, som starter godt, for det er meget svært at redde et projekt, der starter dårligt.”
Klare anbefalinger til andre studiegrupper
Efter at have oplevet værdien af mødespillet ‘Optimér de faste møder’, er studiegruppen enige om, at de gerne vil dele deres positive erfaringer med andre studerende. Som en af dem udtrykker det: “Selvom det umiddelbart kan lyde lidt kedeligt at spille et spil om at holde møder, så er det i virkeligheden meget sjovt og relevant.”
Og en anden tilføjer: “Det ville være godt at spille til projekter, der er 5 ECTS eller større, og jeg vil helt klart anbefale det til andre studiegrupper.”
Mekanik ingeniør studerende på DTU: Thor, Lucas, Johanne, Ian og Malte