Mødespillet ‘Optimér de faste møder’ et et plug’n’play dialogværktøj, der hjælper jer med at få en konstruktiv og sjov evalueringskultur i alle skolens mødefora. På blot 2 timer bliver I guidet igennem en struktureret og ligeværdig dialog om, hvordan I kan forbedre jeres møder betydeligt.
Det får I ud af spillet
- Selvfaciliterende og plug’n’play evalueringsværktøj, der hjælper jer med at optimere jeres mødekultur på 2 timer
- Mere produktive og energifyldte møder
- Ligeværdig dialog og et fælles sprog om jeres mødekultur
- Indblik i hinandens forventninger til møderne og fælles ansvar for bedre møder
- Aftaler om konkrete mødeforbedringer, der er lette at implementere
- Spillet kan med fordel bruges til løbende evalueringer af alle skolens mødefora ca. 1 gang om året.
Målgrupper og mødefora: Ledelsesmøder, teammøder, personalemøder og skolebestyrelsesmøder.
Deltagere: 2-8 personer pr. spil
Varighed: ca. 2 timer
Pris pr. spil: 9.000 kr. ekskl. moms
Køb spillet
“Mødespillet var både sjovt og inspirerende! Det var en god hjælp til at opnå større fælles ansvar for, at møderne er produktive. Det særlige er, at du forventningsafstemmer og kommer tættere på den psykologiske tryghed, der er nødt til at være i et mødefællesskab.”
– Dorte Stangholm, viceskoleleder på Brørupskolen
Hvad bygger spillet på?
Spillets metode
- Facilitering – gør dialogen lettere, mere struktureret og sikrer optimal udnyttelse af gruppedynamikkerne
- Gamification og flowteori – øger engagement, tillid og kreativitet gennem en uformel atmosfære
- Fysiske elementer – styrker åben kommunikation, hukommelsen og evnen til at begribe komplicerede sammenhænge
Mødespillets forløb – sådan evaluerer I jeres møder
START: Mødelederen starter spillet med at læse højt, hvad der står under låget på feltet START, og alle får en introduktion til spillet og spillereglerne.
STATUS: 20 billedkort spredes ud på bordet. Hver deltager vælger et kort og fortæller ud fra billedet, hvordan de oplever de nuværende faste møder.
FORMÅL: Hver deltager vælger de 3 vigtigste overordnede formål med de faste møder ved at placere brikker på tyve kort med typiske formål. Alle fortæller kort om, hvad de har valgt.
FORBEDRINGER: 20 kort med illustrationer og elementer, som møder består af, spredes ud på bordet. Hver deltager lægger på skift én brik på et kort og fortæller om deres forslag til, hvordan møderne kan forbedres, så de lever op til de overordnede formål.
DJÆVELENS ADVOKAT: 20 kort med billeder og ord, der beskriver typiske barrierer for gode møder spredes ud på bordet. Hver deltager vælger et kort og fortæller ud fra billedet, hvilke barrierer, der er ved forslagene til forbedringer, de lige har talt om.
HANDLING: Kortene med forslag til forbedringer findes frem igen. Deltagerne vælger på skift et kort og fortæller, hvordan det kan føres ud i livet. Beslutninger om konkrete handlinger inklusiv den ansvarlige noteres i referatet.
EVALUERING: De 20 billedkort, som blev brug på feltet STATUS, spredes ud på bordet igen. Hver deltager vælger et kort og fortæller ud fra billedet, hvordan de nu tror de faste møder bliver.
SLUT: Mødelederen afrunder spillet og opsummerer beslutninger om, hvordan de fremtidige møder skal optimeres.